Lene Thestrup
Personlig træner, Kostvejleder & Vanecoach
Sunde kostvaner

Har du også svært ved at fastholde sunde kostvaner?
Der er en helt naturlig forklaring på, hvorfor så mange af os falder tilbage i vores gamle vaner, selvom vi gør vores bedste for at holde fast i dem.
Jeg vil hjælpe dig med til at forstå, hvordan vi er skruet sammen og hvad der sker i os, når vi ”falder i”. Når du bliver klogere på dig selv, vil du have lettere ved at fastholde de gode vaner uden at skulle bruge en masse mental energi på det.
Jeg vil hjælpe dig med at integrere sunde kostvaner, så de bliver en naturlig del af din hverdag. Vi undersøger sammen, hvad der virker for netop dig og jeg arbejder ud fra, at processen skal være god og realistisk for dig. De bedste forudsætninger for at kostændringer holder i længden er, at der ikke er noget mad, der er forbudt.
Hos mig får du ikke en kostplan. Vi arbejder med værktøjer, så du kan lykkes med at indarbejde sunde kostvaner uden alt for mange restriktioner.